En rigtig hyggelig aften på Det Glade Vanvid, hvor maden var virkelig god og vinen bestemt ikke fejlede noget. Klaus serverede vin ved nabobordet (pigefødselsdag), stemningen var super og vi hyggede rigtig meget. Vi sluttede af på en bar (navn ukendt) til en omgang fadøl. Alt i alt en rigtig hyggelig aften med fantastisk stemning!

Eventmakers: Klaus & Morten

Dagen startede med morgenbrød hos Ole i Silkeborg. Ole og Michael præsenterede for os, at vi skulle på Silkeborg kunstmuseum og have en rundvisning. Det var vi selvfølgelig helt klar på! Da vi ankom til museet blev vi dog mødt af en ældre herre, som i stedet ville tage os rundt og se på gamle bunkere fra 2. Verdenskrig. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til J
Efter en spændende rundvisning fik vi hjemmelavede sandwiches og smagt på Ølhundens udvalgte øl. Ole og Michael havde endnu en overraskelse i ærmet: Vi skulle ud og køre Gokart! Den var vi naturlig også helt med på! Efter nogle spændende heat og efter Oles brok over andres kørestil – ja vi kunne næsten høre ham ude på banen J – tog vi tilbage til Ole, hvor vi bestilte pizza og fik smagt på Vinsvinets medbragte dråber. 

 Eventmakers: Ole & Michael

En rigtig hyggelig aften hos Jesper med god mad fremtryllet af Jesper og Kennet. Vi måtte dog spise noget hurtigt, da stegen tog længere tid at forberede end kalkuleret og som overraskelse havde vi romsmagning med Romhatten kl. 20. Vi fik spist i en fart, så de gyldne dråber kunne komme på bordet. Otte forskellige Romme fil vi smagt på, mens caribiske toner flød ud af højtalerne.

Eventmakers: Jesper & Kennet

En rigtig hyggelig aften på Globen Flakket ved åen. Vi startede med en god fad på Highlanders bar og tog derefter over på Globen Flakket. Her fik vi serveret en 4-retters menu, rigtig god mad, med vin ad libitum. Det var så hyggeligt at vi aldrig kom videre. Vi forlod da også først stedet, da de lukkede kl. 2.

Eventmakers: Alle

Et noget alternativt event, hvor vi fra kl. 10 til ca. 17 byggede på Anja og Renes hus i Randers. Det var super hyggeligt, vejret var med os og jeg tror da også vi fik lavet lidt J Om aftenen mødtes vi på Aarhus Street Food og senere tog vi til ølsmagning i Telefontorvets parkeringskælder. Jais serverede øl fra Saabens bagagerum. Vi sluttede noget brugte ned i byen til en kop kaffe.

Eventmakers: Alle

Maj arrangementet blev slået sammen med Renes polterabend.

Vi mødtes hos Rene i Randers, hvor vi gav den en skalle med husbyggeriet, så Rene uden dårlig samvittighed kunne holde sig en fridag til at pleje tømmermændene. Ved 12 tiden pakkede vi sammen og kørte til Racehall i Viby, hvor der var planlagt Gokart og en form for paintball, bare med bue og pil. Efter Gokart spise vi på Dineren, hvor også resultaterne blev delt ud. Efter en burgers tid blev vi introduceret til bueskydningen. Det var overraskende sjovt, selvom banen ikke var i bedste stand. Derefter gik turen mod byen, lige med et stop undervejs hos Søren til en bajer og et glas rom. Vi spiste på Die Kleine Bierstube, hvor vi efterfølgende blev hængende til weissbier og sømslagning.

Eventmakers: Klaus, Jesper, Ole, Jais og Søren

Rammerne var sat på Restaurant Sechzehn til en super julefrokost. Vi mødtes ved restauranten kl. 18.30 og spise os derefter igennem 6 retter med vin ad libitum fordelt på 4 timer. Maden var bare så lækker og vinen var ganske god. Vi fik vist så hatten passede. Selv tjeneren som stik i mod konceptet begyndte at skænke vin, var vi lige ved at score. Han havde da også nogle fine lederhosen på 🙂

Eventmakers: Jais & Søren

Supergod dag, som Kennet og Michael havde stablet på benene. Vi lagde ud med at besøge Steno Museet, hvor der var arrangeret rundvisning inden for verdensbilledet set igennem tiden, fra de gamle egyptere (1000 f.Kr) og op til Newton (1600 tallet). Derefter fik vi en rundvisning inden for den medicinske verden. Vi sluttede besøget af med lidt afslapning i planetariet. Derefter spiste vi frokost på Havnens Perle, hvor bøfsandwichen er blevet kåret som Danmarks bedste. Der var rigeligt med sovs og endda mulighed for yderligere sovs fra den lækre sovsebruser. Vi afholdte øl, vinsmagning og logemøde på toppen af Kennets arbejdsplads Navitas. Ved 17 tiden gik turen til Musikhuset, hvor vi skulle se Lars Hjortshøjs standup ”Omvendt”. Vi fik et par godt grin med på vejen. Dagen blev afrundet på restaurant Flammen, hvor vi vist alle sammen fik så rigeligt at spise.

Eventmakers: Kennet & Michael

80’er fest i Esbjerg blev destinationen for dette arrangement.
Jesper, Klaus, Ole og Jeg (Søren) blev indkvarteret fredag aften på Darum Camping i en meget lille hytte. Her hyggede vi med grillmad og rødvin. Lørdag formiddag ankom resten af logen til campingpladsen. Vi fik lidt fælles morgenmad og drog derefter mod festivalpladsen. Vi havde en super hyggelig weekend, som mest bestod af øl, spas og god musik.

Eventmakers: Ole, Klaus og Søren

Julefrokost med opstart på Søhøjlandet ved Gjern. Her fik vi to timer på ski, hvor sneen var udskiftet med stive børster. Det var rigtig god underholdning og passede fint til en julefrokost. Derefter tog vi hjem til Ole i Silkeborg. Her stod den på en traditionel julefrokost med bl.a. medister og snaps. Dagen og aftenen gik med snak, hygge og høj musik.

Eventmakers: Ole & Morten